Med 20 kilometer igen af torsdagens 11. etape af Tour de France satte Team Saxo Bank sig frem i feltet for at trække.
Holdet ville forsøge at knække feltet i sidevinden og vinde sekunder til Andy Schleck i kampen om den gule førertrøje, men vinden løjede af i samme øjeblik, og forsøget mislykkedes.
- Vi forsøger at udnytte alle de chancer, vi får, siger holdejer Bjarne Riis.
Det er muligt at knække feltet i vinde og vinde tid. Under sidste års Tour de France lykkedes det for Team Columbia, da feltet drejede ind i Mistralvinden, der blæste ind fra siden ude fra Middelhavet. Det betød, at Mark Cavendish let kunne sprinte sig til en ny sejr, og samtidig tog Lance Armstrong så meget tid, at han kørte sig på Tour-podiet.
Ellers var det en stille dag på kontoret for holdets ryttere, og ifølge Chris Anker Sørensen blev der ikke brugt mange kræfter.
- Det var stille og roligt, og der var andre hold, der arbejdede. Det var kun, da vi prøvede at gå frem, at vi sled lidt, men det skulle forsøges, siger Chris Anker Sørensen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker