Saxo-Tinkoff jubler over flyvende polak i Giroen
Det blev ikke til en etapesejr, men mindre kunne også gøre det for Saxo-Tinkoff-holdet, da cykelløbet Giro d'Italia tirsdag ramte bjergene med en hård etape, der sluttede med en lang stigning.
Bjarne Riis' cykelholds polske rytter Rafal Majka blev nummer seks på etapen, og samlet kørte han sig op som nummer 10.
- Rafal kører en enormt flot etape, hvor han bider sig godt fast i haserne på de største favoritter i løbet og har endog overskud til selv at forsøge udefra, siger Saxo-Tinkoff-sportsdirektør Dan Frost i en pressemeddelelse.
23-årige Rafal Majka generobrede samtidig føringen i ungdomskonkurrencen.
Onsdag får han mulighed for at teste sig selv på endnu en bjergetape.
- Nu må vi se, hvad etapen i morgen byder på, og det bliver endnu en hård bjergetape med afslutning på en stigning.
- Jeg håber, at han kan fastholde sin position fra nu af, men vi skal også huske på, at han er meget ung, og løbet er langt, men vi er glade for det, vi har oplevet i dag. Om han skal satse på klassementet eller en sejr vil vise sig. Det ene udelukker ikke det andet, siger Dan Frost.
Italieneren Vincenzo Nibali (Astana) fører Giro d'Italia samlet foran australieren Cadel Evans fra BMC-holdet.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned