Saxo-Tinkoff-trumfkort forudser svært trøjeforsvar
Den polske cykelrytter Rafal Majka ser frem til at køre i førertrøjen, når Polen Rundt tirsdag fortsætter i hans hjemland efter to dage i Italien.
Saxo-Tinkoff-rytteren erobrede førertrøjen på søndagens etape, men han erkender, at han får svært ved at beholde den.
- Jeg har den gule trøje, men de næste dage bliver meget svære. Vi ligger uhyre tæt øverst i klassementet, men jeg har tænkt mig at gøre alt, hvad jeg kan for at forsvare trøjen, siger Rafal Majka til Saxo-Tinkoffs hjemmeside.
Rafal Majka fører med et forspring på fire sekunder til colombianeren Sergio Henao fra Sky-holdet.
Bjarne Riis' rytter ser frem til at køre i hjemlandet iført førertrøjen.
- Selvfølgelig er det en stor ære at have førertrøjen og at være den bedste polak i løbet på dette tidspunkt. Det betyder meget for mig.
- Jeg nyder at ankomme til Polen iklædt førertrøjen. Det er vigtigt for mig og for holdet, og uden deres støtte ville jeg ikke have været i stand til at være i denne position, siger Rafal Majka.
Tirsdagens etape er en kuperet affære på 226 kilometer fra Krakow til Rzeszow.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker