Madrilenernes forspring er de seneste uger skrumpet fra 10 til fire point, og om mindre end ni dage venter det store titelslag mellem de to storklubber på Barcelonas hjemmebane Camp Nou.
Den tidligere toptræner Michael Schæfer, der kommenterer spansk fodbold på 6'eren, tror på, at Barcelona i de sidste seks spillerunder overhaler Real Madrid og napper mesterskabet.
- Den afgørende kamp er mødet på Camp Nou. Den skal Barcelona vinde, og det tror jeg også, de gør, fastslår Schæfer.
- Hvis Barcelona vinder den kamp, så skal Real Madrid bare spille uafgjort en enkelt gang mere, og så er de indhentet. Jeg tror på, at det sker.
Den tidligere FC København- og Lyngby-træner mener også, at formen tæller til Barcelonas fordel. Det er blevet til 10 sejre i træk i den spanske liga, mens madrilenerne er begyndt at smide point. Onsdag blev det dog til en 4-1-sejr over Atlético Madrid.
- Man tænker ikke, om Barcelona vinder, men hvor meget de vinder. Sådan er det ikke med Real.
- Selv om Real-spillerne er topprofessionelle, må det sidde i baghovedet på dem, at de er ved at blive indhentet.
- Det modsatte gør sig gældende for Barcelona. De kan kun vinde det her. De kan ikke tabe noget, forklarer Michael Schæfer.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde