Schalke-boss før Chelsea: Nu må vi stramme op
Spillerne i den tyske klub Schalke 04 skal tage sig sammen, hvis de skal have en chance for at få point mod Chelsea i tirsdagens Champions League-brag i Gelsenkirchen.
Det er budskabet fra klubbens sportsdirektør Horst Heldt, der langt fra var imponeret af det han så, da Schalke slog Eintracht Braunschweig 3-2 i Bundesligaen i lørdag.
- Hvis vi skal overleve mod Chelsea, har vi desperat brug for en forbedring i de individuelle præstationer, siger Horst Heldt til klubbens hjemmeside.
- Det kræver en markant bedre præstation end mod Braunschweig, understreger Heldt, der ser Chelsea som en af topfavoritterne til at løbe med Champions League-pokalen i denne sæson.
Schalke ligger på femtepladsen i Bundesligaen, men sæsonstarten har været svingende for træner Jens Kellers tropper, der allerede er otte point efter Bayer Leverkusen og Borussia Dortmund, der er nummer tre og to i ligaen.
Holdet er hårdt ramt af skader, og mandag står det klart, at midtbanespilleren Marco Höger kommer til at sidde ude i det næste halve år med en korsbåndsskade.
- Trods de mange skader har vi meget kvalitet i truppen, mener midtbanemanden Roman Neustädter.
Schalke har fået en fornem start på Champions League-sæsonen med to sejre i de første to kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker