Schalke taber igen i horribel sæsonstart
Eric Maxim Choupo-Moting bragte Schalke i front mod Hoffenheim, men det endte med et nyt nederlag til storklubben fra Gelsenkirchen. Foto: AP/Uwe Anspach
AP/Uwe Anspach
Schalke 04 satte en føring over styr mod Hoffenheim og har nu tabt fem gange i træk i Bundesligaen.
Den tyske storklub Schalke 04 har fået en historisk skidt sæsonstart i Bundesligaen.
Søndag tabte holdet fra Gelsenkirchen for femte gang i træk, da træner Markus Weinzierls mandskab rendte ind i et 1-2-nederlag i Hoffenheim.
Efter fem spillerunder indtager Schalke ligaens sidsteplads uden et eneste point.
Det begyndte ellers lovende mod Hoffenheim med en scoring efter fire minutter, da Eric Maxim Choupo-Moting headede gæsterne i front.
Allerede før pausen havde hjemmeholdet fra Hoffenheim scoret to gange. Først sendte Andrej Kramaric værterne på 1-1 på et hovedstød, inden Lukas Rupp scorede kampens sidste mål fire minutter før pausen.
Schalke 04 hører traditionelt til i toppen af tysk fodbold, og i sidste sæson blev det til en femteplads med danske Pierre-Emile Højbjerg i truppen. Højbjerg, der var udlejet fra Bayern München til Schalke, optræder nu for Southampton i engelsk fodbold.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker