Schalke-træner Ralf Rangnick fremhæver Manchester Uniteds sene finalesejr på 2-1 over Bayern München i 1999, når han skal motivere sine spillere til onsdagens Champions League-semifinale mod United.
I den kamp skal Schalke forsøge at indhente englændernes føring på 2-0 fra det første opgør i Tyskland.
- Selv om der kun er to minutter tilbage, så skal vi prøve at tænke på dengang Manchester United vandt finalen i 1999, siger Rangnick.
Derudover mener Schalke-træneren, at det er afgørende, at hans hold får en god indledning på returopgøret på Old Trafford.
- Vi skal være godt organiseret i de første 10 minutter, og så gælder det om at udnytte chancerne, når de kommer.
- I det første møde gav vi dem kamp i det første kvarter, men så gav vi alt for mange store chancer væk, forklarer Rangnick.
Finalen i 1999 tydede længe på en tysk sejr til Bayern München. Efter godt fem minutter bragte Mario Basler Bayern foran med 1-0, og den føring holdt hen til overtiden, hvor Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær scorede for United.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker