Der bliver ingen Schleck-brødre at finde i feltet, når Giro d'Italia til foråret skydes i gang i Herning.
Storebror Fränk Schleck fastslår, at Tour de France prioriteres højt af Andy og Fränk, som derfor ikke vil bruge kræfter på Giroen.
- Jeg kan bekræfte det. Vi kommer ikke til at køre Giroen, siger Fränk Schleck ifølge velonation.com.
- Det, der betyder noget, er Touren. Vi elsker Touren. Vi har allerede skabt rigtig gode resultater i Touren, og det er et løb, der får os til at drømme. Det er det højeste mål, og vi skal begge være i god form for at vinde, siger han.
De to kører for det nyligt fusionerede Radioschack-Nissan-Trek, hvor Johan Bruyneel er sportsdirektør. Schleck-brødrene regner med, at netop Bruyneel kan give dem det sidste skub på vejen mod den Tour-triumf, de så gerne vil have.
- Johan har en ekstraordinær erfaring. Han er en sand leder, der kan styre et hold. Han vil bidrage med meget hos os, især på enkeltstarter, mener Fränk Schleck.
- For at vinde Touren er det afgørende, at vi forbedrer os på det område, selv om vi aldrig bliver specialister som Fabian Cancellara. Men vi skal også blive bedre i bjergene, siger han.
Giro d'Italia starter den 5. maj med en enkeltstart i Herning og følges op af to etaper i Danmark.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde