Optakten til Tour de France har været kaotisk for Team Saxo Bank, fordi holdet stjerner, Fränk og Andy Schleck angiveligt er på vej til at skifte til den fyrede sportsdirektør Kim Andersens nye luxembourgske hold.
Men Fränk Schleck afviser, at de seneste uger har påvirket forberedelserne.
- Vores forberedelser har været gode. Vi er klar til at gøre en god figur. Målet er at vinde Tour de France, siger Fränk Schleck.
Holdet har med ejer Bjarne Riis' ord lagt tingene bag sig. Og hele holdet - ryttere og alle andre - har derfor besluttet, at ingen svarer på specifikke spørgsmål om fremtiden og de rygter, der kører.
Fränk Schleck var derfor tavs på spørgsmålet om, hvad fremtiden bringer for ham og broderen, men én ting lover han:
- Vores holdkammerater vil ofre sig for os i løbet, så vi skylder dem at have fuld fokus og være loyale over for holdet. Og det garanterer jeg selvfølgelig, at vi er, siger Fränk Schleck.
Fränk Schleck er et godt bud på en mand i top-fem, mens Andy Schleck på forhånd er udråbt til den største trussel mod sidste års vinder, Alberto Contador.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker