Schleck: Jeg kan være blevet forgiftet
Radioshack-Nissan-rytteren Fränk Schleck nægter at have taget doping og kræver derfor at få taget en B-prøve, der skal bevise hans uskyld.
- En læge fra UCI har her til aften (tirsdag) meddelt mig, at et forbudt stof er fundet i min urin under en rutinemæssig dopingkontrol foretaget 14. juli 2012, siger han ifølge det luxembourgske medie RTL, skriver cyclingnews.com.
- Jeg benægter kategorisk at have taget noget som helst forbudt stof.
- Jeg har ingen forklaring på testresultatet og vil derfor insistere på, at min B-prøve skal testes, hvilket er min ret, lyder det fra rytteren, der er blevet taget ud af løbet af sit hold som en konsekvens af den positive prøve.
Og hvis prøven alligevel vil vise det samme resultat som den første, må forklaringen være en anden, insisterer Schleck.
- Hvis den analyse bekræfter det oprindelige resultat, vil jeg argumentere for, at jeg har været offer for en forgiftning, siger han.
Fränk Schleck afleverede 14. juli en urinprøve, som viste sig at indeholde det vanddrivende og ulovlige middel xipamid.
Selvom Schlecks B-prøve skulle vise sig at være positiv, er det imidlertid ikke sikkert, at han vil blive dømt.
I hvert fald ikke hvis man ser på sidste års dopingskandale, hvor Alexandr Kolobnev (Katusha) blev testet positiv for stoffet hydrochlorothiazid, der som xipamid er vanddrivende og kan bruges som sløringsstof.
Kolobnev-sagen endte hos CAS, som dømte til fordel for Kolobnev, som havde forklaret, at stoffet var havnet i hans krop på grund af en medicin, han havde taget i 15 år i forbindelse med en sygdom.
Fränk Schleck lå nummer 12 i årets Tour de France, da han blev taget ud.
/ritzau/
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker