Tour de France-feltet risikerer på torsdagens etape at støde ind i et frygteligt uvejr, når afslutningen finder sted opad det legendariske bjerg Tourmalet.
Men det bekymrer ikke Team Saxo Banks Andy Schleck, der inden 17. etape er otte sekunder efter den forsvarende mester, Alberto Contador, som fører løbet.
- Det er lige meget, om solen skinner eller det regner, så vil Tourmalet være Tourmalet, siger Andy Schleck.
Han er kun en anelse bekymret for nedkørslerne fra de to kategori-1-bjerge tidligere på etapen.
- Regnen kan få betydning på de nedkørsler, der er, hvis der er nogen, som styrter eller kommer i problemer, vurderer Team Saxo Bank-stjernen.
Tourmalet-etapen er reelt den næstsidste mulighed for at rykke rundt på det samlede klassement. På lørdag venter enkeltstarten, som formentlig sætter det hele på plads.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned