Team Saxo Banks Andy Schleck slutter 39 sekunder bag Alberto Contador i den samlede stilling i Tour de France.
At det var nøjagtig den tid, han tabte, da han mistede kæden på 15. etape, og spanieren angreb, forsøger han grinende at se bort fra.
- Hvilke 39 sekunder, mener du?
Han slår herefter fast, at han udelukkende fokuserer på, at Contador på papiret var stærkest.
- Jeg må se på det på den måde, at han var 39 sekunder bedre end mig i år. Men jeg vender stærkere tilbage næste år, siger Andy Schleck.
Han understreger, at han ikke har noget at fortryde i år, måske lige med undtagelse af at han tabte kæden.
- 39 sekunder over 3300 kilometer på cykel er ikke meget. Jeg prøvede alt de andre dage, og jeg prøvede alt i dag, og det var tæt på, siger han.
Han ser frem til næste år, hvor Fränk Schleck er tilbage i løbet - han måtte i år udgå efter et styrt på 3. etape hen over brostenene ved Arenberg.
- På baggrund af omstændighederne med Fränk kan vi være meget tilfredse. Jeg ved, at havde han været med, havde det været anderledes. Men jeg vandt den hvide ungdomstrøje, vi tabte kun med 39 sekunder, vi har vundet fire etaper, så det har været en succes for hele holdet, siger Schleck.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet