Peter Schmeichels vrede mod Brøndby-bossen Per Bjerregaard lever i bedste velgående.
Den tidligere landsholdsmålmand har ikke glemt, hvordan Per Bjerregaard trak i nødbremsen, da Peter Schmeichel og en flok investorer forsøgte at overtage Brøndby.
- Klubben manglede initiativ, overblik og penge. Det mente jeg, at jeg kunne komme med, men Per Bjerregaard mente, at jeg ikke passede ind i klubben, siger Peter Schmeichel ifølge Ekstra Bladet.
Schmeichel fortryder i dag, at han forsøgte at købe sig ind i klubben, men den tidligere Manchester United-målmand er stadig bitter på bestyrelsesformand Per Bjerregaard, som ifølge Schmeichel flere gange har stået i vejen for et job som sportsdirektør i Brøndby.
- I 1999 ville Brøndby have mig som manager. Det ville de også i 2001, og jeg ville virkelig gerne have givet noget tilbage til klubben, men det satte Per Bjerregaard en stopper for, siger Peter Schmeichel.
Peter Schmeichel spillede selv i Brøndby i fire år fra 1987 til 1991, inden han blev købt af engelske Manchester United, hvor han på otte år opnåede 292 kampe.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker