Schmeichel får 42-årig australier som konkurrent
Mark Schwarzer skifter ifølge Chelsea-manager José Mourinho fra Chelsea til Leicester i Premier League.
Når den danske landsholdsmålmand i fodbold Kasper Schmeichel vender tilbage efter sin skadespause, kan han se frem til at få konkurrence fra en australsk veteran i Leicester.
I hvert fald meddeler Chelseas manager, José Mourinho, at London-klubben sender 42-årige Mark Schwarzer til Leicester.
- Jeg vil gerne takke Mark Schwarzer offentligt, for han forlader os, og han har været fantastisk for os, siger José Mourinho til Chelseas hjemmeside.
- På vegne af mig selv, min stab og mine spillere vil jeg sige, at vi vil savne den store fyr, og vi ønsker ham alt det bedste i hans nye tilværelse hos Leicester, siger portugiseren.
Premier League-veteranen Mark Schwarzer, der har spillet over 100 landskampe for Australien, skiftede for halvandet år siden fra Fulham til Chelsea, hvor han i sin første sæson var reserve for Petr Cech.
Efter at Chelsea før denne sæson hentede den belgiske målmand Thibaut Courtois tilbage fra et lejemål i Atlético Madrid, er Mark Schwarzer røget længere ned i hierarkiet i Chelsea.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned