Schmeichel får schweizisk anfører som holdkammerat
Kasper Schmeichels klub Leicester har købt ind i Napoli, hvor den har hentet midtbaneprofilen Gökhan Inler.
Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel får den schweiziske landsholdsanfører Gökhan Inler som holdkammerat i Leicester.
Den engelske Premier League-klub oplyste onsdag, at den har hentet den 31-årige midtbanespiller i Napoli.
Den rutinerede schweizer med 84 landskampe for Schweiz har fået en kontrakt af tre års varighed i Leicester, der har fået en fremragende start på Premier League med sejre i de to første kampe.
Til trods for den lovende sæsonstart har den nytiltrådte manager Claudio Ranieri, der er ansat denne sommer, ønsket at forstærke midtbanen med en eller to spillere.
Det skyldes primært, at argentineren Esteban Cambiasso tidligere på sommeren besluttede at rykke til græske Olympiakos.
Ranieri har i forvejen hentet N'Golo Kante fra franske Caen ind for at skærpe konkurrencen på midtbanen.
Inler, der har tyrkiske rødder og har optrådt for Tyrkiets U21-landshold, har spillet i italiensk fodbold siden 2007. Først i Udinese og fra 2011 i Napoli.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker