Schmeichel har en underlig følelse efter tabt pragtkamp
Kasper Schmeichel havde travlt, men slap godt fra det meste mod Sevilla. Foto: AP/Miguel Morenatti
AP/Miguel Morenatti
Kasper Schmeichel godkender Leicesters 1-2-nederlag til Sevilla i Champions League-ottendedelsfinalen.
Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel stod en stor kamp for Leicester i Champions League-udekampen mod Sevilla, som englænderne tabte 1-2.
Undervejs var Leicester nede med 0-2 og sat under pres, men det lykkedes at lave en vigtig reducering.
Derfor står Kasper Schmeichel med en blandet fornemmelse efter den første af to ottendedelsfinaler.
- Det er en underlig følelse, for vi tabte, men vi er egentlig meget tilfredse. Vi scorede et udebanemål, og havde vi ikke fået det, ville vi være meget mere skuffede, siger han til TV3+.
Danskeren reddede blandt andet et straffespark i kampens indledning, og han havde generelt meget travlt.
- Vi vidste godt, at vi ville komme under pres. De havde deres tilskuere, og de havde momentum fra ligaen, som de tog med i kampen. Så vi vidste, at vi skulle være klar nede bagved og være lidt heldige, og det var vi også, siger Schmeichel.
Han mener, at resultatet giver Leicester en realistisk chance for at gå videre.
- Selvfølgelig kan det lade sig gøre at gå videre. Det er en ottendedelsfinale på vores egen hjemmebane, og vi har et udebanemål, så alt kan ske.
- Det er godkendt for et hold, som er i Champions League for første gang, at få 1-2 på udebane, siger Schmeichel til tv-stationen.
Leicester har kun vundet i FA Cuppen i 2017, og i årets Premier League-kampe har holdet end ikke scoret.
Nu har Leicester dog fået en smule selvtillid, siger den danske målmand.
- Vi kan håbe på, at det er vendepunktet. Men som sagt er det en mærkelig fornemmelse, for vi har tabt kampen, men der var mange gode ting, siger Schmeichel.
Der er returkamp i Leicester 14. marts.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker