Schmeichel lykønsker Thomas Sørensen med fornem pris
Den tidligere mangeårige landsholdsmålmand Thomas Sørensen vandt prisen som årets målmand i Australien.
Det lykkedes ikke for Melbourne City og den danske målmand Thomas Sørensen at vinde det australske mesterskab i denne sæson. Holdet tabte skuffende 1-4 i semifinalen til Adelaide United.
Thomas Sørensen kan dog trøste sig med personlig hæder, da den tidligere danske landsholdsmålmand er kåret som årets keeper i den bedste australske fodboldliga, A-League.
- Stolt vinder af prisen som årets målmand i den australske liga. Stor tak til spillerne, klubben, fansene og min familie. I har alle andel i denne pris, lyder det fra Thomas Sørensen på Twitter.
På samme sociale medie lykønsker den nuværende danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel sin kollega på den anden side af jordkloden.
- Massivt tillykke makker. Det er en bedrift, som er fuldt fortjent, skriver Kasper Schmeichel.
39-årige Thomas Sørensen, som spillede sin første sæson for Melbourne City, blev stemt ind i finalefeltet af sine spillerkolleger.
Han var oppe mod Mark Birighitti (Newcastle Jets), Eugene Galekovic (Adelaide United) og Danny Vukovic (Melbourne Victory) i kampen om prisen.
Efter nederlaget i fredagens semifinale ude mod Adelaide var Thomas Sørensen helt nede i kulkælderen.
- Dette nederlag i semifinalen er et hårdt slag. Jeg vil gerne takke alle for støtten i hele sæsonen. Hårdt arbejde for at blive bedre venter os, lød det fra Thomas Sørensen i fredags.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker