Schmeichel nomineres til aprils bedste i Premier League
Kasper Schmeichel er blandt de seks spillere, der er nomineret til månedens bedste spiller i Premier League.
Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel har haft sin store andel i, at Leicester pludselig står med fine chancer for at overleve i Premier League.
Da danskeren kom tilbage efter en lang skadesperiode, lå Leicester sidst i ligaen, men har siden avanceret fire pladser med Schmeichel på mål og har to point ned til nedrykningsstregen.
Det er der blevet lagt mærke til i England. Schmeichels præstationer har været så gode, at han er blandt de seks spillere, der er nomineret til månedens spiller i Premier League for april.
Leicester vandt fire kampe på stribe i april, inden mesterholdet Chelsea tilføjede holdet et nederlag.
Schmeichel holdt målet rent mod Burnley og Swansea og har desuden haft flere opsigtvækkende redninger.
Leicester-angriberen Jamie Vardy er også nomineret. De fire øvrige er Chelseas John Terry, Ander Herrera fra Manchester United, Aston Villa-angriberen Christian Benteke samt Charlie Adam fra Stoke.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet