Schmeichel og Boilesen er med i A-truppen

Fodboldlandstræner Morten Olsen udtog fredag en bruttotrup på 35 spillere til EM-kvalifikationskampen ude mod Island i næste måned.

Blandt de udtagne er Ajax-kometen Nicolai Boilesen og Leeds-målmanden Kasper Schmeichel, som er en blandt fire målmænd i truppen.

AaB's midtbanespiller Rasmus Würtz er også med i truppen. Han fik sin seneste A-landskamp i 2007.

Det er ellers primært velkendte navne, der er med i truppen. Daniel Agger og Nicklas Pedersen er på grund af skader dog ikke med.

Morten Olsen skærer senere truppen ned.

Danmark møder Island den 4. juni. /ritzau/

Morten Olsen har udtaget en bruttotrup til kampen mod Island. Kasper Schmeichel og Nicolai Boilesen er med.

Offentliggjort Sidst opdateret