Schmeichel om Leicester-forhandlinger: Tæt på hinanden
Foto: POLFOTO
POLFOTO
Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel forlænger formentlig sin kontrakt med den engelske klub Leicester.
Det oplyser Schmeichel selv ved det danske landsholds første træning i Brøndby forud for testkampen mod Ungarn på torsdag.
- Forhandlingerne er i gang og vi virker til at være tæt på hinanden, så forhåbentlig kan vi offentliggøre noget inden for det næste stykke tid, siger den danske målvogter, der ellers har kontraktudløb med klubben denne sommer.
Leicester, der har spillet i Englands næstbedste række, er netop rykket op i Premier League, og derfor er kontraktforhandlingerne trukket ud.
- Vi har haft en oprykning at fejre, så det har ikke taget lang tid at forhandle, vi har bare haft noget andet at fejre, lyder det fra den 27-årige målmand.
- Men nu er det blevet fejret godt og grundigt, så nu er det blevet tid til at snakke, og det har vi gjort, fortsætter han.
Kasper Schmeichel, der kom til den engelske klub i 2011 er positiv overfor klubbens chancer i Premier League til efteråret.
- Det bliver svært, ingen tvivl om det. Men jeg synes, at vi har en god struktur og en god base på holdet, siger han og fortsætter:
- Jeg tror, vores træner bliver meget skuffet, hvis holdet har den indstilling, at vi bare er deroppe for at nyde at være i Premier League.
- Vi vil derop og blive der. Og så kan vi forhåbentlig efter et stykke tid begynde at gøre os gældende i ligaen, siger Kasper Schmeichel.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub