Schmeichel opfordrer EM-holdet til at slippe håndbremsen
Kasper Schmeichel er i gang med sin anden slutrunde som førstemålmand for Danmark. Ved EM i 2012 var han reserve. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Claus Bech/Ritzau Scanpix
De danske spillere skal nyde EM-ottendedelsfinalen, mens de træder speederen i bund, mener Kasper Schmeichel.
Landsholdsmålmand Kasper Schmeichel har spillet et væld af store kampe for både klub- og landshold.
For målmanden er det også specielt, at han lørdag skal ud og stå i EM-ottendedelsfinalen mod Wales, men mens det for Schmeichel er en vant opgave, bliver det for flere af hans yngre holdkammerater en førstegangsoplevelse at spille en så stor kamp.
Det gælder eksempelvis for formodede startere som Mikkel Damsgaard og Joakim Mæhle, og Kasper Schmeichels råd til dem er, at de skal glemme alt om kampens betydning, men bare fokusere på at bruge alle kræfter ude på banen.
- De skal nyde det. Man ved aldrig, hvornår sådan en chance her kommer igen, den næste kamp er aldrig garanteret.
- Det er en kamp som den i morgen (lørdag, red.), som vi arbejder alle de timer for. Som ung drømmer man om at spille de vigtige kampe, så det er med at slippe håndbremsen og gå ud for at nyde det, siger Kasper Schmeichel på et pressemøde.
Ifølge landstræner Kasper Hjulmand er der også grund til at glæde sig til at skulle spille ottendedelsfinalen i Amsterdam.
- Der har været følelser nok til et helt liv i de tre gruppekampe, men nu er vi videre, og vi glæder os helt vildt.
- Vi har hørt om så mange mennesker, som drøner til Amsterdam og vil følge os. Vi har mærket opbakningen gennem de her dage. Den opbakning, støtte og kærlighed vil vi omsætte og få ned i benene, siger Hjulmand.
Landstræneren har en stor tro på, at Wales-kampen er den første af flere opgaver i EM's knockoutfase.
- Vi har kort og godt et super stærkt hold, som er kompetitivt mod hvem som helst, og selvfølgelig også mod Wales. Vi har en tro på os selv, og at vi kan vinde over hvem som helst, som står foran os, siger han.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde