Schmeichel overvejer at byde ind på topstilling i United
Peter Schmeichel var målmand for Manchester United fra 1991 til 1999, og han overvejer nu, om han vil byde ind på et job som fodbolddirektør i klubben. (Arkivfoto). Foto: Matthew Childs/Reuters
Matthew Childs/Reuters
Peter Schmeichel er fristet af et job som fodbolddirektør i Manchester United efter fyringen af José Mourinho.
Målmandslegenden Peter Schmeichel overvejer at byde ind på et ledigt job som fodbolddirektør i Manchester United.
Det fortæller den 55-årige dansker, der spillede i den engelske storklub fra 1991 til 1999, til BBC.
- Jeg tænker på at lægge mit navn i puljen, siger Schmeichel.
Han fortæller, at han gerne vil tilbage og spille en rolle i fodboldens verden.
Det kunne være i United, der i denne uge fyrede manager José Mourinho og hyrede Ole Gunnar Solskjær.
Solskjær tog som noget af det første kontakt til United-legenden Alex Ferguson, der hentede 13 mesterskaber og to Champions League-titler til klubben, før han stoppede i 2013.
Alex Ferguson er også en af Peter Schmeichels inspirationskilder.
- Det vigtigste er at få Manchester Uniteds kultur og identitet tilbage.
- Jeg vil gerne, at jobbet går til en, der har spillet der, og kan bringe noget af den der Sir Alex-mentalitet tilbage til hele fodboldklubben, siger den tidligere målmand.
Peter Schmeichel vil bruge juledagene til at finde ud af, om han vil søge jobbet i United.
- Jeg overvejer, om jeg har kvaliteterne, og hvis jeg når frem til et svar på det spørgsmål, så vil jeg lægge mit navn i hatten.
- Jeg vil tænke godt og grundigt over det hen over julen og nytår, og så vil jeg træffe en beslutning, siger han.
Manchester United vandt lørdag med 5-1 over Cardiff i Premier League i Ole Gunnar Solskjærs debutkamp som manager for klubben.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde