Schmeichel spræller forgæves mod Okores Aston Villa
Schmeichel spræller forgæves mod Okores Aston Villa Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Kasper Schmeichel havde flere gode redninger, men kunne ikke afværge et nederlag til Aston Villa.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Aston Villa-manager Alan Lampert har ingen grund til at fortryde, at han aktuelt bruger sin danske midterforsvarer Jores Okore fast i startopstillingen.
Okore har spillet de seneste fire kampe, og det har resulteret i først to uafgjorte og dernæst to sejre. Den seneste søndag, hvor Okore igen spillede 90 minutter, da Villa på hjemmebane sejrede med 2-1 over bundholdet Leicester med Kasper Schmiechel på mål.
Sejren var helt fortjent og kunne have været endnu større, hvis ikke Kasper Schmeichel havde præsteret flere store redninger.
Særligt efter pausen var han stærkt spillende, men han kunne intet stille op, da Alan Hutton scorede sejrsmålet fra fri position tyve minutter før tid.
Schmeichels oprykkerhold kom ellers bedst fra start, da Jose Leonardo Ulloa scorede til 1-0 efter 13 minutter.
Annonce
Men hjemmeholdets comeback lod ikke vente på sig. Fem minutter senere bragte Ciaran Clark balance, og Villa overtog teten i kampen.
I slutfasen pressede Leicester på for en udligning, men missionen blev sværere efter Paul Koncheskys røde kort 10 minutter før tid.
En mand i undertal måtte Leicester notere sig endnu et nederlag og ligger stadig sidst i Premier League med fire point op til nedrykningsstregen.
Aston Villa avancerede til 11.-pladsen med sejren.
Schmeichel spræller forgæves mod Okores Aston Villa Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet