Peter Schmeichel ved, hvad det kræver at begå sig i fodboldens mest fornemme turnering, Champions League.
Den tidligere landsholdsmålmand og nuværende tv-vært, som i 1999 selv løftede pokalen som anfører for Manchester Uniteds sejrende mandskab, har kun en enkelt landsmand tilbage i turneringen, men Peter Schmeichel tror på Nicklas Bendtners og Arsenals chance mod FC Barcelona
- Barcelona mod Arsenal er meget lige opgør. Efter det, vi har set i ottendedelsfinalerne, ligger det fuldstændig 50-50, vurderer Peter Schmeichel over for Ritzau.
Schmeichel er ikke i tvivl om, at de to meget offensive hold vil levere god underholdning i kvartfinalerne.
- Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver to fantastisk seværdige kampe, og de bliver meget spændende. For holdene passer fuldstændig til hinanden.
- Det er to hold, der spiller med samme filosofi, og vi får set noget fantastisk fodbold, det er jeg ikke i tvivl om, siger Peter Schmeichel.
Duellen mellem Arsenal og FC Barcelona er en gentagelse af Champions League-finalen fra 2006, hvor Barcelona sejrede 2-1.
Arsenal har hjemmebane i det første opgør, og den samlede vinder af dysten møder i semifinalen enten CSKA Moskva eller Inter.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde