Schmeichel: United forvarer næppe titlen
Fem gange i 1990'erne var den tidligere fodboldmålmand Peter Schmeichel med til at vinde Premier League med Manchester United.
Men klublegenden tvivler på, at det nuværende hold i denne sæson kan forsvare det engelske mesterskab.
- Jeg er ikke sikker på, at vi kan forsvare titlen. Jeg kan acceptere, at vi ikke vinder så længe, at vi kæmper med om titlen.
- Konkurrencen er ret hård. Hvis vi ikke er omkring toppen, så ville jeg være bekymret. Det tror jeg dog, at vi vil være, fordi det er sådan en klub, United er, siger Schmeichel til BBC Sport.
Op til denne sæson har David Moyes overtaget managerjobbet i United fra legenden Alex Ferguson.
Efter fem spillerunder ligger United kun nummer otte med syv point. Arsenal og Tottenham topper med 12 point.
Senest blev det til en 1-4-ydmygelse i Manchester-derbyet mod City.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde