Schmeichel: Vi er tilbage og spiller som i sidste sæson
Kasper Schmeichel mener, at Leicester er begyndt at spille som i sidste sæson, hvor holdet vandt mesterskabet.
Sevilla, som har vundet Europa League de seneste tre sæsoner, blev tirsdag slået ud af Leicester i Champions League.
Kasper Schmeichel indtog en nøglerolle ved at redde et straffespark i begge opgør, så Leicester gik videre til kvartfinalerne med en samlet 3-2-sejr.
Mest af alt glæder Schmeichel sig over, at Leicester er begyndt at spille som i sidste sæson, hvor holdet sensationelt vandt det engelske mesterskab.
- Vi var tilbage og spillede mere som i sidste sæson. Vi sagde inden kampen, at vi ville begynde, som vi gjorde imod Liverpool i Premier League.
- Det var vores mål at begynde godt og bygge videre derfra, siger Schmeichel til uefa.com.
- Det er en fremragende bedrift af klubben. Det var en fantastisk aften. Det er et specielt sted at spille under lamperne i Champions League, siger han.
Den danske landsholdsmålmand reddede et straffespark, da Leicester var foran 2-0 tirsdag aften.
- Jeg tror altid på mine chancer, og jeg havde en fornemmelse. Og det lykkedes heldigvis.
- Jeg var lettet over, at det ikke kostede noget, siger Schmeichel, der selv havde begået straffesparket, som han kalder mere end tvivlsomt.
- Nu har jeg set situationen igen tre gange, og jeg ved ikke, hvordan det var et straffespark, men det blev dømt, og sådan var det.
- Efter sådan noget vil man bare gerne rette op på det, siger Schmeichel om sin vigtige redning.
Leicester vandt kampen på scoringer af stopperen Wes Morgan og midtbanespilleren Marc Albrighton.
- Det har været en tur i rutsjebanen i denne sæson, og dette var en stor aften for fansene og klubben.
- Der er intet andet end stolthed i omklædningsrummet i øjeblikket, siger Schmeichel.
Hans far, Peter, som selv har ageret Champions League-helt, så kampen på King Power Stadium fra tribunen.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned