Schmeichels klub sætter angrebsflop på græs i Tyskland
Efter bare ligamål på et år bliver Leicesters rekordindkøb, Andrej Kramaric, udlejet til tysk bundklub.
For blot et år siden blev han Leicesters dyreste indkøb nogensinde, men nu er opholdet i Premier League-klubben sat på pause for den kroatiske angriber Andrej Kramaric.
Manden, der kostede ni millioner britiske pund (svarende til 87 millioner kroner), har nemlig slet ikke levet op til forventningerne, og derfor bliver han lejet ud til Hoffenheim i den tyske Bundesliga.
Mens Jamie Vardy hamrer mål ind for Leicester, har Kramaric i efteråret været henvist til udskiftningsbænken, og siden sin ankomst sidste vinter har han kun scoret to gange i Premier League.
- Andrej har et EM at kæmpe for til sommer, så det er vigtigt for ham at få muligheden for at spille, siger Leicester-manager Claudio Ranieri til Leicesters hjemmeside.
- Jeg talte med ham om, hvad han ønskede, og vi blev enige om, at en lejeaftale var den bedste løsning. Vi vil holde nøje øje med ham i Hoffenheim, lyder det fra italieneren.
Klubskiftet bringer Kramaric fra toppen af Premier League til bunden af Bundesligaen. Hoffenheim indtager sidstepladsen, inden forårssæsonen bliver sparket i gang i den kommende weekend.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde