Schmeichels skadesperiode er uvis efter operation
Kasper Schmeichel blev torsdag opereret. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Leicester-målmanden håber at vende tilbage til fodboldbanen så hurtigt som muligt efter skaden mod FCK.
Fodboldmålmanden Kasper Schmeichel måtte torsdag melde afbud til A-landsholdets kommende kampe mod Kasakhstan og Tjekkiet.
Det skete, efter at målmanden pådrog sig et brud i sin ene hånd, da Leicester onsdag spillede 0-0 ude mod FC København i Champions League-gruppespillet.
Torsdag blev Kasper Schmeichel opereret, og han håber at komme tilbage i en fart.
- Min operation i aftes gik godt. Tak for alle jeres støttende hilsener.
- Det er dybt frustrerende, men jeg vil gøre alt for at være tilbage så hurtigt som muligt, skriver Kasper Schmeichel på sin Twitter-profil.
De regerende engelske mestre har ikke sat dato på, hvornår klubben forventer at have sin danske målmand tilbage i aktion.
- Jeg sætter ingen deadline for Schmeichels skade, for alle skader er forskellige. Måske tager det to uger. Måske tre, fire, fem, seks eller syv, siger manager Claudio Ranieri til Leicesters Twitter-profil.
Den italienske manager glæder sig over, at han har en fuldgod målmandsreserve i tyske Ron-Robert Zieler.
- Jeg har stor tiltro til Zieler. Naturligvis var Kasper i rigtig god form, men Zieler gør mig tryg, siger Claudio Ranieri.
Leicester tager på søndag imod West Bromwich i Premier League.
Leicester er nummer 11 i den engelske liga med 12 point for ti kampe.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde