Manchester United var spillemæssigt langt fra topniveau. Men det engelske mesterhold, som er blandt favoritterne til at vinde dette års Champions League-trofæ, hentede alligevel en sejr på 1-0 i den svære udekamp mod tyrkiske Besiktas, da de to hold skød den store europæiske klubturnering i gang onsdag.
Efter en jævnbyrdig og chancefattig kamp blev Paul Scholes kampens eneste målscorer, da han med 10 minutter igen headede en ripost i nettet med sit 22. mål i Champions League-regi. I Uniteds gruppe vandt Wolfsburg samtidig 3-1 over CSKA Moskva.
Det andet engelske hold, som var i aktion, Chelsea - som ligeledes er blandt kandidaterne til at komme langt i turneringen - hentede også en snæver sejr på 1-0 hjemme over Porto. Angriberen Nicolas Anelka scorede kort efter pausen.
I samme gruppe formåede cypriotiske Apoel Nicosia at klare 0-0 ude mod Atlético Madrid.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker