Schöne og Dolberg brillerer i Ajax-sejr
Lasse Schöne, som her ses i aktion for landsholdet, viste søndag sine evner direkte på frispark. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Lasse Schöne scorede et perlemål på frispark, mens Kasper Dolberg både scorede og assisterede for Ajax.
To danske landsholdsspillere udgjorde forskellen, da Ajax søndag eftermiddag besejrede Ado Den Haag med 3-0 i den hollandske Æresdivision.
Ajax-angriberen Kasper Dolberg viste fint overblik, da han efter 11 minutter sendte sin marokkanske holdkammerat Hakim Ziyech af sted til 1-0-scoring.
Derefter hamrede Lasse Schöne 2-0-målet ind på en ren perle. Midtbanespilleren skruede bolden i mål på et direkte frispark.
Dolberg sluttede den danske fodboldopvisning af med scoringen til 3-0, da han efter 76 minutter fra tæt hold fik sat bolden ind efter et hjørnespark.
Med sejren har Ajax 46 point efter 20 kampe på andenpladsen. Feyenoord, som senere søndag vandt 4-0 over NEC Nijmegen, fører ligaen med 51 point efter 20 kampe.
I en af søndagens øvrige hollandske ligakampe blev forsvarsspilleren Joachim Andersen noteret for en assist for Twente, som vandt 2-1 ude over Zwolle.
Joachim Andersen havde næstsidste fod på bolden, da Twentes Dylan Seys scorede til 1-0 efter ni minutter.
Hjemmeholdets Queensy Menig fik udlignet til 1-1 efter en halv time, og Zwolle lignede et hold i teten, da Twente fik udvist Bersant Celina efter 50 minutter.
Trods en mand i undertal lykkedes det alligevel Twente at vinde kampen på et mål af Oussama Assaidi blot fem minutter efter udvisningen.
Den tidligere Randers-angriber Nicolai Brock-Madsen spillede hele kampen for Zwolle, men kom ikke på tavlen.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde