Schöne ophæver kontrakten i Genoa og kan søge ny klub
Lasse Schöne havde en god første sæson i Genoa, men røg efterfølgende ud i kulden i den norditalienske klub (Arkivfoto). Foto: Massimo Pinca/Reuters
Massimo Pinca/Reuters
Lasse Schöne skal have ny arbejdsgiver, efter at han har ophævet kontrakten i italienske Genoa.
Den 34-årige midtbanespiller Lasse Schöne skal på jagt efter en ny klub.
Det står klart, efter at han har fået ophævet sin kontrakt i italienske Genoa, et halvt år før aftalen egentlig stod til at udløbe.
Det skriver det hollandske fodboldmedie Voetbal International.
- Det her betyder, at Lasse kan lede efter en klub, hvor han kan spille fodbold igen, siger Revien Kanhai fra det hollandske agentbureau Forza Sports Group, der repræsenterer blandt andre Lasse Schöne.
Schöne, der er noteret for 50 landskampe for Danmark, kom til Genoa i sommeren 2019 og havde en god første sæson for klubben.
I oktober stod det dog klart, at danskeren end ikke var registreret i Genoas trup på 25 mand til den første halvdel af den nye sæson.
Dermed har Schöne ikke været i aktion for Genoa siden juli.
Han har dog holdt formen ved lige, understreger agenten Revien Kanhai.
- Han er i topform og har været i stand til at træne fuldt ud hver dag. Han ønsker at vise sig godt frem på banen de kommende måneder med en plads i den danske EM-trup som et vigtigt mål, lyder det.
Schöne havde syv succesfulde år i den hollandske storklub Ajax, inden han skiftede til norditalienske Genoa i Serie A.
Det vides endnu ikke, hvor karrieren fortsætter, men ifølge agenten Revien Kanhai er der bred interesse for den danske spilfordeler.
- Jeg modtager daglige opkald fra klubber og agenter om Lasse. Men Lasse er med rette kritisk og ønsker at tage det rigtige valg.
- Der er henvendelser fra Italien, men en tilbagevenden til Ajax er heller ikke ulogisk, siger agenten til Voetbal International.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde