De italienske Ferrari-tilhængere, de såkaldte tifosi, skal vænne sig til tanken om at se Michael Schumacher sidde i Mercedes Formel 1-racer i næste sæson. Schumacher vandt fem verdensmesterskaber som Ferrari-kører og blev tilbedt af de italienske tifosi, og tyskeren håber, at de varme følelser kan vare ved trods alt.
- I 14 år var jeg en del af Ferrari, og Ferrari var en del af mig. Og en stor del af Ferrari vil fortsat være i mit hjerte. Jeg vil være lykkelig, hvis I ud over at støtte de to Ferrari-kørere også vil tildele mig bare et lille stykke af jeres sympati, skriver Michael Schumacher i et åbent brev, der er blevet bragt i flere italienske aviser.
Michael Schumacher blev senest verdensmester med Ferrari i 2004, og han indstillede sin karriere for tre år siden. Men tidligere på ugen annoncerede han sit comeback hos Mercedes, der i sæsonpausen har opkøbt sidste sæsons klart bedste team, Brawn Racing.
/ritzau/
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker