Schumacher kørt på hospital efter grimt uheld

Under årets første Post Cup-løb kolliderede Stefan Schumacher fra Christina Watches-Onfone søndag middag hårdt med en parkeret bil, og den tyske rytter er kørt på hospitalet i Aalborg, hedder det ifølge Danmarks Cykle Unions opdateringer fra løbet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tyskeren slog sig grimt, men hans skader er endnu ikke afklaret. Ruden på bilen blev smadret ved sammenstødet.

Ulykken skete under en af løbets første fem omgange på en rundstrækning af 25,5 kilometer i omegnen af Aalborg - senere køres ind på en kortere rundstrækning.

Der var 150 startende ryttere i løbet, og der skal køres i alt 178,2 kilometer.

/ritzau/