Schweiz fejrer endnu en VM-triumf med guld til Suter
Schweizeren Corinne Suter har nu både vundet sølv og guld ved årets VM. Foto: Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Andreas Solaro/Ritzau Scanpix
Corinne Suter vekslede sin sølvmedalje fra super-G til guld i styrtløb ved VM i Cortina d'Ampezzo.
De schweiziske kvinder har været i særklasse ved VM i alpint skiløb i italienske Cortina d'Ampezzo indtil videre.
Torsdag lagde Lara Gut-Behrami ud med at vinde i super-G, mens Corinne Suter tog sølv, men lørdag var rollerne byttet om.
Suter tog guld, mens Gut-Behrami blev nummer tre og sikrede sig en bronzemedalje. Tyske Kira Weidle klemte sig ind mellem de to og tog sølv.
Der var 0,20 sekunder mellem Suter og Weidle, mens Gut-Behrami var yderligere 0,17 sekunder langsommere.
Det var første gang i karrieren, at Suter hentede en VM-guldmedalje. Foruden torsdagens sølvmedalje har hun tidligere vundet to VM-medaljer.
VM i alpint skiløb skulle være begyndt mandag, men dårlige vejrforhold tvang arrangørerne til at udskyde flere konkurrencer.
Derfor var det først torsdag, at der kom gang i konkurrencerne. Mens Lara Gut-Behrami vandt super-G hos kvinderne, sejrede østrigeren Vincent Kriechmayr i samme konkurrence hos herrerne.
VM slutter søndag i næste uge.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker