Ved næste måneds EM-slutrunde i Polen og Ukraine er Danmark i pulje med Tyskland, Portugal og Holland.
I Tysklands EM-test var det mest forsvaret, der fejlede. Hjemmeholdet Schweiz havde meget nemt ved at komme til chancer, og det udnyttede Eren Derdiyok blandt andet til at score hattrick.
På to minutter i midten af første halvleg kom Schweiz foran 2-0 på to mål af Eren Derdiyok, og fem minutter inde i anden halvleg scorede den schweiziske angriber til 3-1.
Bayer Leverkusen-profilen, der i sommerpausen skifter til Hoffenheim, fik al for meget tid og plads foran det tyske mål. Derdiyok scorede to af sine tre mål med hovedet.
I anden halvleg scorede Juventus-backen Stephan Lichtsteiner på endnu et hovedstød til 4-2, inden Admir Mehmedi gjorde det til slutresultatet 5-3 til Schweiz.
Den schweiziske landstræner, tyske Ottmar Hitzfeld, der har været træner for blandt andre Bayern München, så på sidelinjen ud til at være meget tilfreds med præstationen.
Den tyske landstræner Joachim Löw så derimod ud til at være ret bekymret, men han kunne dog glæde sig over tre reduceringer undervejs i kampen.
Forsvareren Mats Hummels fik med sit første mål for Tyskland reduceret til 1-2 kort inden pausen, og det gav tyskerne fornyet tro på, at det kunne lade sig gøre at få noget ud af kampen.
I anden halvleg fik Andre Schurrle reduceret til 2-3, og den indskiftede angriber Marco Reus fik scoret til 3-4, men hver gang tyskerne kom tæt på, så scorede Schweiz blot et mål mere.
Polen, som er vært for næste måneds EM-slutrunde sammen med Ukraine, vandt hjemme 1-0 over Slovakiet.
De forsvarende europamestre fra Spanien vandt hjemme 2-0 over Serbien.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker