Schweizer sejrer i tæt spurt efter udbrud i Giroen
Silvan Dillier klemte cyklen ind lige foran Jasper Stuyven, da tre mand spurtede om sejren på 6. etape.
Danske Mads Pedersen (Trek) leverede et ualmindelig fornemt stykke hjælperytterarbejde på 6. etape af Giro d'Italia, men holdkammeraten Jasper Stuyven kunne ikke fuldbyrde planen.
I spurten blandt de tre sidste tilbage i udbruddet måtte Stuyven se sig slået af BMC-schweizeren Silvan Dillier, som tog sin første Giro-etapesejr nogensinde.
Alle klassementfolkene kom samlet til mål.
Med to pæne stigninger tidligt og en kuperet afslutning var der lagt op til, at et udbrud kunne have mulighed for at holde hjem.
Det gav stor angrebslyst fra start, hvor mange små grupper forsøgte sig.
Til sidst blev en gruppe på fem mand samlet, og iblandt dem var danske Mads Pedersen.
Sammen med holdkammeraten Stuyven, vinderen af 1. etape, Lukas Pöstlberger (Bora), Simone Andreetta (Bardiani) og Silvan Dillier fik de oparbejdet et forspring på næsten otte minutter.
Med omkring 75 kilometer til mål begyndte feltet at røre på sig, men der var en del medvind på ruten, som gav udbruddet gode betingelser for at holde farten.
Længe blev forspringet holdt på fem minutter, og feltet nåede aldrig op.
For 21-årige Mads Pedersen var der dog ingen udsigt til en stor etapesejr.
Han var tydeligvis med for at hjælpe Jasper Stuyven, og efter et langt, sejt træk på den sidste stigning godt 20 kilometer fra mål måtte danskeren slippe frontgruppen kort før toppen. Han kom dog tilbage et par kilometer senere.
På bakken 6,5 kilometer fra mål var det dog helt slut for Mads Pedersen, som slog ud, mens de fire andre skulle køre om etapesejren.
Kort efter rykkede Stuyven. Pöstlberger og Dillier kom med, mens Andreetta røg af.
Dermed skulle de tre spurte om sejren på den korte men hårde bakke op til mål. Hurtige Stuyven var favorit, men Dillier åbnede, og han formåede at holde Trek-rytteren bag sig.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker