Schweizisk alpinkonge tager første sejr i sæsonfinalen
Marco Odermatt var hurtigst på storslalompisten lørdag. Foto: Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix
Marco Odermatt understregede sin suverænitet i storslalom ved at vinde i sæsonfinalen i Frankrig.
Efter to andenpladser i de foregående to løb i den alpine sæsonfinale kan schweizeren Marco Odermatt også glæde sig over en løbssejr.
Lørdag var han den hurtigste mand efter de to storslalomgennemløb i franske Roc de Fer.
Samlet havde Odermatt et halvt sekund ned til nordmanden Lucas Braathen på andenpladsen.
I forhold til den samlede World Cup- og storslalomkonkurrence er schweizerens sejr af kosmetisk betydning og med til at understrege hans suverænitet. Odermatt havde nemlig allerede vundet begge konkurrencer i denne sæson.
Samtidig kan han nu glæde sig over at have vundet syv World Cup-løb i sæsonen. Heraf har fem været i storslalom, mens to har været i super-G.
I februar blev han desuden olympisk mester i storslalom.
Herrernes alpine sæsonfinale afsluttes med en slalomkonkurrence søndag. Her er fem skiløbere stadig i spil til World Cup-sæsonens samlede slalomsejr.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub