Schweizisk femmålsskytte hjælper Priske til første sejr
Brian Priske har nu prøvet at vinde en belgisk ligakamp som træner. Foto: Jasper Jacobs/Ritzau Scanpix
Jasper Jacobs/Ritzau Scanpix
Schweizeren Michael Frey scorede fem gange, da Brian Priskes Royal Antwerp vandt 5-2 ude over Standard Liege.
Den danske fodboldtræner Brian Priske kan for første gang juble over at have hentet tre point efter skiftet til cheftrænerstillingen i den belgiske klub Royal Antwerp.
Søndag vandt Priskes mandskab med 5-2 ude over Standard Liege, og danskeren kan i høj grad takke sin angriber Michael Frey for at få slettet et kedeligt nul i kolonnerne for sejre og point.
Den 27-årige schweizer stod nemlig bag alle sit holds fem mål.
De to første satte han ind i første halvleg, før han scorede yderligere tre gange mellem det 59. og 68. minut. Det ene af schweizerens mål var med Viktor Fischer som oplægger.
Før det sidste kvarter satte Michael Frey sig ud på bænken efter en mere end almindeligt god arbejdsdag.
I slutminutterne blev også Viktor Fischer skiftet ud af sin danske træner.
Royal Antwerp står nu noteret for tre point efter tre kampe.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned