Schweizisk kvinde forsvarer sit VM-guld i kombineret
Wendy Holdener kunne strække armene i vejret i jubel, da schweizeren fredag vandt VM i kombineret i Åre. Foto: François Xavier Marit/Ritzau Scanpix
François Xavier Marit/Ritzau Scanpix
Wendy Holdener vandt fredag VM-guld i Åre i kombineret og gentog dermed succesen fra VM i 2017.
Det blev atter til VM-guld for Wendy Holdener, da hun fredag sejrede i disciplinen kombineret ved VM i svenske Åre.
Den 25-årige schweiziske skiløber sluttede øvers efter de to gennemløb, da hun var tre hundrededele af et sekund hurtigere end slovakiske Petra Vlhová, der dermed måtte nøjes med sølv.
Norske Ragnhild Mowinckel tog sig af bronzemedaljen.
Wendy Holdener vandt også guld i kombineret i 2017 ved VM i St. Moritz, og det var hendes tredje guldmedalje i træk ved et stort stævne, da Holdener også var med til at vinde OL-guld i Pyeongchang i 2018 i holdkonkurrencen.
Schweizeren lå på femtepladsen efter første gennemløb, som var i styrtløb, men hun halede ind og tog den samlede sejr efter slalomløbet.
- Endelig lykkedes det at køre to gode løb i træk og hive sejren hjem. Jeg var vild med styrtløbet her i Åre, og jeg følte mig fortrøstningsfuld, og da vi skulle køre slalom, så vidste jeg, at jeg skulle levere, siger Wendy Holdener ifølge AFP.
Hun er den femte kvinde, der genvinder VM-guldet i kombineret.
Den 23-årige amerikaner Mikaela Shiffrin vandt tidligere på ugen kvindernes Super G-konkurrence, men Shiffrin stillede ikke op i kombineret, da hun nu har rettet fokus på konkurrencerne i storslalom og slalom i Åre.
Schweiziske Michelle Gisin stillede heller ikke op, da hun har meldt helt afbud til VM på grund af en knæskade.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde