Schweizisk storslalomkonge åbner alpinsæson med sejr
Marco Odermatt er den bedste storslalomløber i verden. Foto: Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Marco Odermatt vandt sæsonens første alpine World Cup-løb. Dansker blev nummer 51.
Schweizeren Marco Odermatt ligner igen manden, man skal slå, hvis man vil gøre sig forhåbninger om at vinde World Cuppen i storslalom.
Søndag eftermiddag tog den olympiske mester således sejren i World Cup-sæsonens første alpine skiløb, da han vandt storslalomkonkurrencen i østrigske Sölden i suveræn stil.
Samlet brugte den 25-årige schweizer 2 minutter og 4,72 sekunder på de to gennemløb. Det var 0,76 sekunder hurtigere end nummer to, sloveneren Zan Kranjec, og yderligere 0,21 sekunder hurtigere end nordmanden Henrik Kristoffersen på tredjepladsen.
Ud over at have vundet storslalomkonkurrencen i World Cuppen i sidste sæson var Odermatt også suveræn og vandt den samlede World Cup med komfortabel margin.
Det var samtidig første gang, at Christian Borgnæs deltog i World Cuppen under dansk flag. Tidligere stillede han op for Østrig.
Borgnæs havde dog ikke nogen hurtig dag på pisten. Han lå nummer 51 efter første gennemløb og var derfor ikke blandt de 30 skiløbere, der kvalificerede sig til andet gennemløb.
Kvinderne skulle egentlig have taget hul på World Cup-sæsonen samme sted lørdag, men løbet af blev aflyst på grund af nedbør og kraftig vind.
I næste uge er mændenes to styrtløbskonkurrencer i Zermatt-Cervinia aflyst.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde