Schweizisk tennisstjerne fortsætter god sæsonstart
Stan Wawrinka kan allerede notere sig for to titler i år efter søndagens sejr ved ATP-turnering i Rotterdam.
Den schweiziske tennisstjerne Stan Wawrinka er kommet flyvende fra start i 2015.
Søndag vandt han ATP-turneringen i Rotterdam, da han i finalen vandt 4-6, 6-3, 6-4 over tjekken Tomas Berdych.
Det var Wawrinkas anden titel i år. I sidste måned sejrede han også i indiske Chennai, mens han også klarede sig godt ved grand slam-turneringen Australian Open. Som forsvarende mester kom han frem til semifinalen.
- Jeg har virkelig fået en god begyndelse på sæsonen. Det vigtigste for mig i år er at fokusere på hver eneste dag. Jeg skal blive ved med at arbejde og forsøge at forbedre mig.
- Når jeg gør det, ved jeg, at resultaterne kommer. Forhåbentlig kan jeg spille godt hele året uden for mange op- og nedture, siger Wawrinka ifølge AFP.
Triumfen i Rotterdam var Wawrinkas niende i karrieren. Men det var første gang, at han vandt en indendørsturnering.
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker