Scolari hylder sin tomålshelt: Neymar er speciel
Brasiliens landstræner, Luiz Felipe Scolari, er stolt af sine spillere efter åbningskampen mod Kroatien, men særligt Neymar får ekstra ros efter 3-1-sejren.
- Det eneste, vi ønsker, er, at Neymar er glad for at spille fodbold. Han er en speciel spiller, siger Scolari.
Brasilien kom hurtigt bagud i åbningskampen, da Marcelo scorede selvmål. Men Neymar fik Brasilien tilbage på sporet med et velplaceret venstrehug og senere en scoring fra straffesparkpletten.
Den 22-årige Barcelona-angriber er under stort pres fra de brasilianske fans, som forventer, at de gul-blå spillere tager Brasiliens sjette VM-titel.
Neymar levede dog op til forventningerne i den første gruppekamp, og han blev kåret til banens bedste spiller.
- Han behøver ikke alle jer (medierne, red.) til at kræve, at han bliver den bedste spiller i verden. Hans ansvar er at spille for Brasilien, og det var, hvad han gjorde i dag, siger Scolari.
Den brasilianske landstræner sender også rosende ord til de 62.103 mennesker, der heppede fra tilskuerrækkerne fra stadionet i São Paulo.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker