Scolari vil indkalde eftertragtet topscorer
Spanien skal ikke have lov til at kapre den formstærke angriber Diego Costa til landets fodboldlandshold.
Det mener den brasilianske landstræner Luiz Felipe Scolari, der nu vil indkalde Atletico Madrid-angriberen til to testlandskampe mod Honduras og Chile i november.
Det siger Scolari ifølge nyhedsbureauet dpa til en brasiliansk tv-station.
Costa er noteret for to landskampe for Brasilien, men blev i sommer udstyret med et spansk pas, hvilket fik det spanske fodboldforbund til at anmode det internationale fodboldforbund (Fifa) om tilladelse til at bruge ham på det spanske landshold.
Det ville være muligt, fordi ingen af Costas hidtidige landskampe for Brasilien har været i kampe med point på spil.
Den 25-årige angriber har haft en forrygende sæson for Atlético Madrid, hvor han har lavet 10 mål i de første ni kampe og topper topscorerlisten i den spanske liga.
Eftersom hverken Brasilien eller Spanien skal spille betydende landskampe inden næste sommers VM-slutrunde, så selv om han kommer på banen i de to november-landskampe for Brasilien, vil han ikke være spærret for en fremtid på det spanske landshold.
Måske er det derfor, Scolari er meget ivrig efter at gøre ham til en vigtig del af den brasilianske landsholdstrup frem mod VM på hjemmebane.
- Han kan da ikke spille for andre lande, mener Scolari om Diego Costa.
Costa er født og boede indtil sine teenageår i Brasilien, men har aldrig spillet professionel fodbold i sit fødeland.
Han kom som 17-årig til Braga i Portugal, inden turen året efter gik til Spanien, hvor han har spillet lige siden.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker