Se højdepunkterne: Tre hurtige scoringer på 10 minutter afgjorde kampen
Tre lynhurtige mål efter pausen sikrede FCK sejren i Horsens, og holdet er nu kun et point fra førstepladsen.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Tre hurtige scoringer i løbet af anden halvlegs første ti minutter var rigeligt til tre point, da FC København på udebane slog AC Horsens 4-1 i Superligaen.
FCK har dermed nu kun et point op til førerholdet FC Nordsjælland.
Efter en sløj første halvleg af FCK, hvor Horsens efter blot halvandet minut havde bragt sig foran 1-0, skruede københavnerne op for både tempo og effektivitet efter sidebyttet.
Horsens-defensiven kunne overhovedet ikke stå imod, og hjemmeholdet tillod både FCK-gennembrud centralt og på siderne.
Horsens ligger nummer ti med syv point ned til nedrykningsstregen.
Annonce
Horsens fik den bedst tænkelige start på opgøret efter blot halvandet minut. En stor opspilsfejl i FCK-forsvaret førte til, at Horsens-angriberen Anders K. Jacobsen kunne sparke bolden ind til 1-0 i et næsten tomt FCK-mål.
I det ottende spilleminut brændte det igen gevaldigt på i gæsternes felt. Denne gang forhindrede en redning på stregen af FCK-forsvarer Denis Vavro dog endnu en Horsens-scoring.
I anden halvleg var det FCK's tur til at tage fusen på modstanderen. Holdet scorede nemlig tre mål inden for de første ti minutter.
Først snød Denis Vavro Horsens-keeperen med et langskud fra 30 meter og udlignede til 1-1.
Dernæst var det FCK's islænding Hakon Haraldsson, der bragte udeholdet foran 2-1.
Kort efter scorede svenskeren Jordan Larsson til 3-1 efter et strålende FCK-angreb. Det var svenskerens første FCK-mål.
Fem minutter inde i overtiden scorede FCK-backen Elias Jelert til slutresultatet 4-1.
FC København vandt søndag 4-1 ude over AC Horsens, som ellers var foran 1-0 i søndagens kamp i Superligaen. Foto: Claus Fisker/Ritzau ScanpixClaus Fisker/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker