Se Nykøbing FC's næste modstander i pokalturneringen
Nykøbing FC trak 2. divisionskollegaer i anden runde af pokalturneringen. Foto: Hans Kurt Frederiksen
Hans Kurt Frederiksen
Kedelig lodtrækning for Nykøbing FC, der skal møde divisionskollegaer på hjemmebane.
NYKØBING: Første runde af DBU-Pokalen blev en hård omgang for de lokale fodboldhold. Kun Nykøbing FC formåede med nød og næppe at overvinde Svebølles sjællandsseriehold med en 1-0-sejr. FC Nakskov, Nordfalster og Listrup måtte alle forlade turneringen med et nederlag.
Fredag eftermiddag blev der så trukket lod til næste runde pokalrunde, og da der stadig var to kugler tilbage i bowlen, var Nykøbing FC stadig ikke trukket ud, men det blev de som det næstsidste hold. Sidste kugle i bowlen stod der Fremad Amager på, og dermed ligger det fast at de to konkurrenter fra 2. division skal møde hinanden. Da Nykøbing FC blev trukket først skal kampen spilles på Lollands Bank Park.
I sidste sæsons 2. division vandt Nykøbing FC begge de indbyrdes opgør med 2-1 og 4-1.
Spilledatoen ligger endnu ikke helt fast, men kampen skal afvikles i tidsrummet 3. -5. september og dermed kan de to hold se frem til at krydse klinger to gange med ganske kort tids mellemrum, da det allerede ligger fast, at de skal mødes i 2. division fredag den 6. september - også i Lollands Bank Park.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned