KØBENHAVN, FOLKETIDENDE: Så kom den endelig. Den sejr som Nykøbing FC har ventet så længe på.
En begivenhedsrig første halvleg blev indledt efter et kvarter, da Frems Zamir Aliji sendte bolden i mål med et venstrebensspark en meter inde i straffesparksfeltet.
Oskar Gärtig var forinden faldet til jorden i forsøget på at forhindre scoringen, og det var der en god grund. Målscoreren havde inden afslutningen stemplet NFC-forsvarsspilleren på foden, og målet burde aldrig have været anerkendt.
Bagud 1-0 var Nykøbing FC igen presset, men fik spillet sig flot tilbage ti minutter senere, da Jonathan Pank Iversen med et fornemt langskud curlede bolden over i det fjerneste målhjørne helt uden chance for Frem-keeper Viktor Anker.
Kampen var igen helt åben med chancer til begge sider, men det var gæsterne, der for første gang i ti kampe bragte sig foran, da Marcus Hansen tog et godt træk ind i straffesparksfeltet med venstrebenet sendte bolden fladt i mål ved fjerneste stolpe.
Annonce
Frem satte mere damp under kedlerne efter pausen, og havde også gode muligheder, men Nykøbing FC stred godt i mod og bortset fra en enkelt stor chance til indskiftede Anthony Djebov, der afsluttede svagt på Tobias Brogaard var Frem ikke farlige for alvor.
Da kampen gik ind i de sidste ti minutter stod der fortsat 1-2 på måltavlen, og det værterne der pressede hårdt på for en udligning.
Presset blev ikke mindre som de 90 minutter nærmede sig, men det lykkedes Nykøbing FC at hente den første sejr i ti kampe, og forløsningen var naturligvis enorm, da slutfløjtet langt om længe lød og sejren på 2-1 kunne fejres.
Forløsningen kunne tydeligt mærkes og høres i omklædningsrummet.Thomas Lærke Jensen'
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker