Seattle besejrer Minnesota i NFL-slutspil efter drama
Med et flot comeback i fjerde quarter kom de seneste to års Super Bowl-deltager videre fra Wild Card-runden.
NFL-holdet Seattle Seahawks kan stadig håbe at komme i Super Bowl for tredje år i træk.
Søndag vandt NFL-mestrene fra for to år siden 10-9 ude over Minnesota Vikings i Wild Card-runden.
Det skete efter en vild afslutning, der efterlod hjemmepublikummet skuffede i det meget kolde vejr.
Da de to hold i december mødtes på Vikings' hjemmebane, vandt Seahawks en suveræn sejr på 38-7.
Så nemt kom det dog langt fra til at gå i søndagens kamp, der blev afviklet under ekstremt kolde forhold.
Det var så koldt i Minneapolis, at Minnesota Vikings' berømte Gjallarhorn gik i stykker før kampen.
Gjallarhorn er et stort horn, som en særligt udvalgt person får lov til at bruge til at introducere Minnesota-holdet før kampen.
Heldigvis havde Vikings et horn klar i reserve, og holdet var også klar til at byde hård modstand til gæsterne.
Tre fieldgoals af kickeren Blair Walsh inden for de tre første quarters sendte Minnesota Vikings foran 9-0, men i fjerde og sidste quarter begyndte Seattle Seahawks at røre på sig.
Holdet, der måtte undvære runningbacken Marshawn Lynch, fik reduceret med et touchdown, da quarterback Russell Wilson fandt wide receiveren Doug Baldwin.
Stadig var Minnesota foran 9-7, men efter at runningbacken Adrian Peterson mistede bolden, en såkaldt fumble, kunne Seattles kicker Steven Hauschka bringe gæsterne foran 10-9 med et field goal fra 46 yards.
22 sekunder før tid fik Blair Walsh chancen for at blive helten for Minnesota, men fra blot 27 yards sendte kickeren den ovale bold et godt stykke på den forkerte side af målstængerne.
Seattle Seahawks skal i næste runde af slutspillet møde Carolina Panthers på udebane.
Panthers var det bedste hold i hele NFL i grundspillet med 15 sejre af 16 mulige.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet