Sebastian Vettel henter rekordsejr i USA
Alt var ved det gamle, da Formel 1-cirkuset søndag lagde vejen forbi Austin i Texas, USA, for at afvikle sæsonens næstsidste løb.
Sebastian Vettel, som allerede har sikret sig den fjerde VM-titel i træk, vandt sit ottende grand prix på stribe, hvilket ingen andre har præsteret før ham i en sæson.
Den syvfoldige verdensmester, Michael Schumacher, vandt i 2004 syv løb i træk, da han hentede sin sidste VM-titel for Ferrari.
Sebastian Vettel er nu oppe på at have vundet 12 af sæsonens 18 grand prix'er.
Den tyske Red Bull-kører indledte løbet i Austin i pole position foran teamkammeraten Mark Webber.
Australieren blev på første omgang overhalet af franskmanden Romain Grosjean (Lotus), og kort tid efter måtte der safetycar på banen, da Force India-køreren Adrian Sutil røg af banen.
Grosjean og Mark Webber havde en heftig duel om andenpladsen, men franskmanden endte med at tage dén sejr.
Kevin Magnussens kommende teamkammerat hos McLaren, briten Jenson Button, sluttede løbet som nummer 10.
McLarens mexicaner Sergio Perez, som Kevin Magnussen skubber ud af teamet, blev nummer syv.
I den samlede stilling fører Sebastian Vettel med 372 point.
Nærmeste forfølger er Ferraris spanier, Fernando Alonso, der har 227 point efter en femteplads i USA.
Briten Lewis Hamilton (Mercedes) rykker op på tredjepladsen med 187 point efter sin fjerdeplads i USA.
Sæsonens sidste grand prix bliver kørt om en uge i Brasilien.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned