Sebastian Vettel vinder på Suzuka
Tyskeren Sebastian Vettel vinder sin niende Formel 1-grandprixsejr i sæsonen på Suzuka-banen i Japan.
Hans nærmeste konkurrent i den samlede VM-stilling, spanieren Fernando Alonso, kunne i sin Ferrari ikke følge med tyskerens Red Bull-racer og måtte tage til takke med en fjerdeplads.
Dermed øger Sebastian Vettel sin i forvejen suveræne føring i VM-stillingen til 90 point, og han skal nu kun bruge 10 point for at sikre sig verdensmesterskabet.
I teorien kunne Vettel allerede søndag have sikret sig titlen, men det havde ud over en tysk sejr krævet, at Fernando Alonso sluttede uden for de otte bedste.
Sæsonen byder på endnu fire løb, nemlig i Indien, Abu Dhabi, USA og Brasilien.
Skulle det gå, som præsten prædiker, og Vettel sikrer sig VM-titlen, så vil det være fjerde år i træk.
Det er kun sket to gange før i Formel 1-historien, blandt andet for Vettels landsmand Michael Schumacher, som i perioden 2000-2004 vandt fem VM-titler i træk.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker