Seinen er igen for beskidt: PL-konkurrencer er udsat
Søndagens triatlonkonkurrencer i Paris er blevet aflyst. Foto: Emilio Morenatti/Ritzau Scanpix
Søndagens triatlon ved de paralympiske lege er udsat som følge af for højt bakterieniveau i Seinen.
Seinen trak et hav af overskrifter under OL i Paris, og tendensen fortsætter under de paralympiske lege, der begyndte tidligere på ugen.
Søndag skulle flere triatlonkonkurrencer være begyndt i floden, som løber gennem den franske hovedstad.
Men arrangørerne skriver på deres hjemmeside, at bakterieniveauet er for højt.
- Efter at møde klokken 03.30 i nat med repræsentanter fra World Triathlon og de relevante franske myndigheder, som er en del af overvågningen af Seinen og vejret, er der taget en beslutning om at udskyde paratriatlon-konkurrencerne, som skulle være afviklet 1. september, lyder det.
Det forhøjede bakterieniveau skyldes det regnvejr, som har ramt Paris de seneste to dage.
I stedet skal alle 11 triatlonkonkurrencer ved PL afvikles mandag, såfremt kvaliteten er blevet bedre.
Frygten for colibakterier var også årsagen til, at konkurrencer blev udsat under OL, som blev afholdt i slutningen af juli og starten af august.
Mange træninger blev aflyst, og ifølge nyhedsbureauet AFP lykkedes det blot at benytte floden 5 ud af de 11 dage, man oprindeligt havde planlagt til træning og konkurrence for triatleter og maratonsvømmere.
Frankrig har ellers brugt end ti milliarder kroner på at gøre det muligt at svømme og bade i Seinen - også efter disse måneders sportsbegivenheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned